Et nyt år - dag 15-21

Som sagt havde vi en lidt kaotisk tur hjem fra træfældningen. B havde lånt en trailer på arbejdet, så vi kunne få brændet med hjem. Desværre sad der et søm i dækket, som vi først opdagede da traileren var fyldt. Vi tog chancen og listede hjemad. På  et tidspunkt sprang dækket og traileren var lige ved at vælte for os. Vi fandt en nedbrændt tomt hvor vi kunne stille traileren, og så bare håbe der ikke kom nogen og tog den og vores brænde. Så idag har vi kørt pendulfart med min fars lille trailer, hund og barn, for at få vores brænde hjem. Det lykkedes, så nu skal B bare have traileren tilbage til arbejdet...

Min jordemoder har fortalt mig at jeg har løst bækken (som kan udvikle sig til bækkenbundsløsning), så to dage med hårdt fysisk arbejde - fordi jeg ikke kunne lade være - har sat sig sine spor. Så idag har jeg ikke lavet spor fysisk. Jeg har siddet ved mit skrivebord og scrappet...

A er blevet syg - igen! Så han er hjemme og blive puslet om. Jeg har dog alligevel nået et layout til hans album, så det er rigtig dejligt. Håber bare han snart er rask.

Min lille Bassemand er stadig syg med feber, så det bliver endnu en dag hjemme for hans vedkommende. B har til gengæld været på fisketur med nogle fra arbejdet. Denne gang blev det til 3 torsk og 14 sild, så det var det hele værd. Han var meget stolt...

Mormor to the rescue. Tredje dag hjemme med A og jeg er ved at løbe tør for ideer til underholdning. Men mormor kan altid læse en bog under tæppet og så glemmer den lille alt om sygdom og kedsomhed. Og så kom B endda tidligt hjem fra arbejde og tog drengen med i køkkenet og lavede pandekager, mens jeg fik tid til scrap. Så er man da vist alligevel lidt forkælet.

A er syg endnu, men heldigvis har B en kort dag, så vi sammen kan underholde den lille størrelse. Det er bare ikke muligt at give ham det samme som nogle timer i vuggestuen kan. Dagens billede er vores aftensmad - Moussaka. Den var ok, så det var godt.

B er igang med at skrive eksamensopgave, så jeg spurgte de gamle om de ikke havde lyst til at tage mig og de to mindste med på stranden. Det blev en meget kold og våd affære, så det var rart at komme hjem til en god frokost med æg og lune frikadeller. Billedet kan jeg dog ikke helt forklare, men jeg tror han hyggede sig.

0 kommentarer:

Send en kommentar