Jeg ved godt man skal forkæles når man er på ferie hos sin mormor og morfar, men her er det altså B der forkæler sin søn med flødebolle - et stort hit! 
Vi fejrede forårsjævndøgn i haven med bål og blot. Det var vigtigt for B, og selv om jeg ikke er troende, deltager jeg gerne. Der er et eller andet specielt over det, så får du nogensinde chancen for at være med i et Blot, så slå til. 
Idag er dagen hvor B skal opereres. Jeg havde heldigvis mulighed for at køre ham til hospitalet, men det var drønhårdt at skulle forlade ham der. 
B's operation er gået som den skulle, men uheldigvis virker morfin ikke på ham, så han har ulidelige smerter og kommer ikke hjem idag. Jeg har været inde og besøge ham og det var forfærdeligt. Han lå bare i sengen, skæv af morfin og med smerter jeg slet ikke kan beskrive. 
Idag henter min far B hjem. Han har stadig voldsomme smerter, men han kommer da i det mindste hjem! 
I alt det sorte der sker i vores liv, er det da i det mindste altid noget at solen er begyndt at titte frem og varme vores kinder. Mens B forsøger at sove smerterne væk, nyder A og jeg lidt sol i haven. Her er han i en gynge og han klukker af grin, så det er rigtig dejligt. 
Mine svigerforældre har bryllupsdag idag, så de har inviteret alle ungerne til middag. Trods de mange smerter, ville B meget gerne afsted, så vi pakkede bilen og kørte sydpå. Det var super hyggeligt og med en masse lækker mad. Stort tillykke til mine svigerforældre og tak til Jer alle for en dejlig aften.
Jeg er stadig på skole og kæmper for at holde mig vågen igennem dagen. Så at A blev syg, var ikke lige hvad jeg havde brug for. Han har 3 tænder på vej på en gang, så hans immunforsvar er helt hen i vejret. Det betyder at han oveni købet har fået tre-dages feber. Så det lille pus har været slap og pylret. Det er virkelig sjældent han falder i søvn i min favn, men idag skete det. 
B har virkelig ondt og kan slet ingenting. Det jeg tror han har sværest ved, er at han ikke kan tage A op når han er ked af det. 
Heldigvis kan han sidde lidt med sin søn, hvis en af os andre løfter ham op (altså ikke B!). 
Jeg er ikke længere på klatrekursus. Jeg har fået lov at tage den del af 2. hovedforløb jeg mangler, men det betyder en masse udenadslære, og lige nu har jeg absolut ikke overskud til det. Men jeg prøver alligevel, og det betyder nogle lange dage på skolen og knap så meget tid til mine drenge. 
Al den snak om atomkraftværker har vist inspireret. Her i stuen er der vist sprunget en A-bombe. 
B kan ikke så meget, så meget af tiden bliver brugt på sofaen uden al for meget bevægelse. 
Første stop på Sjælland blev hos Brians forældre i Lundby. Vi var så heldige at få besøg af Jürge og Flotte Fyr og nød det gode selskab af Linda og Svend-Erik resten af weekenden.
Søndag gik turen så til Fredensborg og mine forældre. Her fik vi besøg af Jane, Anna og Emilie. De to piger har altid været bange for hunde, men Malik er åbenbart ikke en rigtig hund, for ham kan de i hvert fald godt lide.
Brian har brugt sin tid på at læse Emma Gad og så skal hans søn åbenbart præges tidligt. Så det er slut med legetøj der kan larme, da det virker fordummende, men istedet skal der indføres bøger og blyanter. Godt moderen også har noget at skulle have sagt...
Tja, jeg kan ikke helt forklare det. Jeg er på skole, hvilket i og for sig er fint nok, men i Udvidet Træklatring. Hvordan jeg endte der, er jeg ikke helt sikker på. Jeg har godt nok selv valgt det, men jeg lider voldsomt af højdeskræk, så det skaber lidt problemer. Jeg har dog overrasket mig selv, jeg er kommet 18 meter op og klaret kriterierne for at gå videre. Det havde jeg slet ikke regnet med.
De 18 meter var åbenbart ikke nok. For at bestå faget skal jeg topkappe to nåletræer og et løvtræ. Det foregår ved at man klartrer op med to mastegjorde, sætter sin livline fast der hvor træet ikke er tykkere end 10 cm i diameter, og firer sig så ned igen. Derpå klatrer man op igen, denne gang med motorsav, og skærer grene af efterhånden som man møder dem. Oppe hvor livlinen sidder fast, kravler man et stykke over, for at skære toppen af. Jeg nåede desværre ikke helt op anden gang idag, så jeg må fortsætte i morgen.
Alt i mens jeg er på skole, passer mine forældre Ask og Brian. En af de bedste ting Ask ved, er at gå frem og tilbage i stuen sammen med sin morfar.
Lørdag er først og fremmest Maliks dag. Det er der han går til træning. Men lørdag er også Store Handledag. Og idag var så første gang Ask sad i en indkøbsvogn. Jeg tror det var meget overvældende for ham, men han klarede det så fint.
Tingene går så stærkt og især omkring Ask kan man se forandringer. Billedet her er taget lige efter han kravlede rigtigt for første gang. Det lykkedes desværre ikke at fange ham på alle 4.
Min plan for billedet idag, var at tage billeder af aftensmaden: Svinemørbrad med timianrasp og ciderdampet spidskål. Men når først maden står på bordet, glemmer jeg alt. Derfor et billede af en tom tallerken, som vidner om en udemærket middag.
Og når alt kører bare nogenlunde, og vi kun har halvtravlt, så skal der selvfølgelig gå noget galt. Brian ringede til mig fra arbejdet idag, og sagde han var kørt galt på ATV. Det viste sig at han var væltet på den og fået den ned over sig et par gange. Han endte på skadestuen med en smadret skulder. Lige nu ved vi ikke hvad der skal ske...
Med en ødelagt skulder, er der ikke meget man kan gøre. Så alt med Ask falder tilbage på mig. Det betyder rigtig mange bleskift, men også at jeg igen skal putte Ask.
I disse dage flyder huset. Det er bare ikke til at nå det hele, for jeg har rigelig travlt med at passe A og nusse om min mand, som har forbandet ondt.
