Et nyt år - dag 15-21

Som sagt havde vi en lidt kaotisk tur hjem fra træfældningen. B havde lånt en trailer på arbejdet, så vi kunne få brændet med hjem. Desværre sad der et søm i dækket, som vi først opdagede da traileren var fyldt. Vi tog chancen og listede hjemad. På  et tidspunkt sprang dækket og traileren var lige ved at vælte for os. Vi fandt en nedbrændt tomt hvor vi kunne stille traileren, og så bare håbe der ikke kom nogen og tog den og vores brænde. Så idag har vi kørt pendulfart med min fars lille trailer, hund og barn, for at få vores brænde hjem. Det lykkedes, så nu skal B bare have traileren tilbage til arbejdet...

Min jordemoder har fortalt mig at jeg har løst bækken (som kan udvikle sig til bækkenbundsløsning), så to dage med hårdt fysisk arbejde - fordi jeg ikke kunne lade være - har sat sig sine spor. Så idag har jeg ikke lavet spor fysisk. Jeg har siddet ved mit skrivebord og scrappet...

A er blevet syg - igen! Så han er hjemme og blive puslet om. Jeg har dog alligevel nået et layout til hans album, så det er rigtig dejligt. Håber bare han snart er rask.

Min lille Bassemand er stadig syg med feber, så det bliver endnu en dag hjemme for hans vedkommende. B har til gengæld været på fisketur med nogle fra arbejdet. Denne gang blev det til 3 torsk og 14 sild, så det var det hele værd. Han var meget stolt...

Mormor to the rescue. Tredje dag hjemme med A og jeg er ved at løbe tør for ideer til underholdning. Men mormor kan altid læse en bog under tæppet og så glemmer den lille alt om sygdom og kedsomhed. Og så kom B endda tidligt hjem fra arbejde og tog drengen med i køkkenet og lavede pandekager, mens jeg fik tid til scrap. Så er man da vist alligevel lidt forkælet.

A er syg endnu, men heldigvis har B en kort dag, så vi sammen kan underholde den lille størrelse. Det er bare ikke muligt at give ham det samme som nogle timer i vuggestuen kan. Dagens billede er vores aftensmad - Moussaka. Den var ok, så det var godt.

B er igang med at skrive eksamensopgave, så jeg spurgte de gamle om de ikke havde lyst til at tage mig og de to mindste med på stranden. Det blev en meget kold og våd affære, så det var rart at komme hjem til en god frokost med æg og lune frikadeller. Billedet kan jeg dog ikke helt forklare, men jeg tror han hyggede sig.

Et nyt år - dag 8-14

A ved at ved høje lyde, skal man holde sig for ørene. Så da B lavede mad og brugte piskeris, blev den lille dreng meget bekymret for sin Rasmus klump. Han kunne jo ikke holde sig selv for ørene, så det måtte A hjælpe med. Efterfølgende delte de en skål rosiner.

Idag er det B's fødselsdag, så det har vi fejret med god mad og et par enkelte gaver. Håber du havde en god dag min egen.

Endelig er vi kommet igang med A's rutsjebane, og jeg håber det bliver en succes. B har været en tur i Imerco og bruge alle de gavekort vi har skrabet sammen det sidste 1½ år. Det er blevet til en længe ventet køkkenmaskine, så nu er han lykkelig. Derudover har vi været ude og kigge på et træ der skulle fældes, så nu må vi se om det bliver til noget.

Vi fortsætte med rutsjebanen. Den bliver lavet af en gammel køjeseng og en MDF-plade jeg købte da vi boede i Jylland. Det er sjovt at se mine forældre arbejde sammen, for de lyder som om de har lyst til at rive hovederne af hinanden, men jeg tror de hygger sig.

Idag har jeg været til forældresamtale i A's vuggestue. Lige pludselig kom tiden hvor man selv var til Skole-Hjem samtaler tilbage i erindringen og det var ikke rart. Jeg blev helt nervøs over hvad de havde at sige. Heldigvis havde de kun ros. Han er en alderssvarende dreng, deer har taget alle med storm og gået ind i alles hjerter med træsko. Så kan man da kun være stolt!

En stor dag i en lille mands liv. A kom og bad om at få lov til at tisse på toilettet. Så det skulle han selvfølgelig. Tre gange forsøgte han uden held og så slap min tålmodighed op. Han fik lov at rende uden ble, og nåede kun lige uden for badeværelset før han tissede på gulvet, dog mens han bad om at komme på toilettet...

Idag kom Jane og familien og skulle passe Ask mens B og jeg skulle ud og fælde et træ. Det var skønt at komme lidt væk bare mig og ham, så vi nød at arbejde sammen. Efter en lidt kaotisk tur hjem, blev vi mødt af en meget glad dreng. Han havde virkelig hygget sig. Vi insisterede på at de blev til aftensmad og vi tilbragte nogle rigtig hyggelige timer sammen. Tusind tak alle 4 for hjælpen, håber ikke det bliver sidste gang...

Et nyt år - Dag 1-7

Et nyt år er startet, og jeg vil igen forsøge at tage billeder dagligt. Bær over med mig, hvis jeg ikke er så hurtig til at få uploaded. Her kommer den første uge.

Malene, Rasmus og Asta overnattede hos os nytårsaften. Begge unger var fantastiske og sov helt til 8. Sidst på formiddagen pakkede vi begge biler med børn, barnevogne, hund, oppakning mm, og kørte til Hornbæk. Her gik vi en lang tur på tre timer inden vi vinkede farvel til vores gæster ved stationen. Jeg savner altid deres selskab når de tager hjem, men kan kun håbe vi snart ses igen.

B er tilbage på arbejdet og A i vuggestuen. Så jeg har tid til at få lidt styr på det lille hjem og drømme om ting jeg gerne vil lave her. Jeg har en drøm om at give A en rutsjebane på hans værelse, men nu må vi se, den skal jo helst ikke koste noget.

Min far har fødselsdag idag, så han havde inviteret til middag. Det betød også at han var med til at hente A i vuggestuen og det er et stort hit for dem begge. A elsker at være hos mormor og morfar og bliver meget ked af det når vi skal hjem. Formiddagen bød for mit vedkommende på en tur til dyrlægen med Malik. Han skulle have sit toårstjek. Stor ros til ham fra dyrlægen, hvilket altid er skønt. 

Dagen idag har for mit vedkommende budt på et jordemoderbesøg. B og jeg har besluttet at han kun behøver tage med, når det er noget specielt, scanninger mm. Så desværre gik han glip af den lilles hjertelyd. Men alt ser fint ud og den vokser som den skal. Desværre er Bblevet syg i løbet af dagen, så han er ikke rigtig i hopla

Granny bød på kaffe idag, så da A var vågnet fra sin middagslur, tog min mor, A og jeg afsted. Her var moster Lise på besøg og klar til at farve  min mors hår. B har været til lægen og har fået konstateret bihulebetændelse, så nu er han på medicin.

B skal holde fødselsdag, så dagen idag har været brugt på oprydning og indkøb, så vi kan være klar til i morgen. Om aftenen fik vi endnu engang besøg af Malene, Rasmus og Asta. SÅ da børnene sov, stod den på spil til kl 04 om morgenen.

Fødselsdagsfest for B med alt hvad det indebærer.