Et år i billeder - Dag 204-210

Vel hjemme igen, og i et forsøg på at finde et sted at bo, har vi været i Skibby, for at se på et hus. Det var desværre ikke noget for os, så vi leder videre.

Måske kan nogen huske at B og jeg lavede køkkenhave engang i foråret. Desværre er udbyttet ikke blevet ret godt, men det lykkedes os da at lave denne fine vandmelon.

Der er visse fordele ved at bo hos mine forældre, men den største er helt klart, det forhold de får med A. Her sidder de og hygger sig i sandkassen, som absolut ikke er noget sjældent syn.

Jeg har arvet noget tøj, som ikke lige faldt i min smag, men stoffet kunne jo nemt bruges til at sy bukser til A og shorts til mig. Og så blev det jo også lige et billede af mig :-)

A elsker koste, så han har fået et sæt med kost, skovl og rive. Skovl og rive er dog pakket væk indtil videre...

Vi er i Lundby da Linda holder fødselsdag i morgen. Her fik vi serveret frikadeller, som heldigvis er ved at blive en tradition, for hun laver skønne deller. Bare se på A, han har fattet pointen.

Når vi nu alligevel var sydpå, kunne vi lige kigge på endnu et hus. En faldefærdig rønne på en skøn grund, men det er jo ikke helt nok. Så vi kørte tilbage og nød fødselsdagen med smørrebrød og hele familien.

Et år i billeder - Dag 197-203

Sådan lidt ud i det blå, besluttede vi denne morgen at tage på ferie. A's vuggestue var lukket og B havde ferie. Ret tilfældigt fandt vi et lille hus på Fyn i nærheden af Egeskov, så vi pakkede bilen og tog afsted. Det var et skønt sted og kun et par timer efter vi var ankommet, fik vi besøg af denne flotte fyr.

Den første dag tilbragte vi i Egeskov og det kan anbefales. Vi nød alle tre dagen og bare at have tid til alt.

Denne dag tog vi først en tur i Den Fynske Landsby, som desværre var lidt skuffende, da det ikke er så længe siden vi var på Frilandsmuseet. Så vi afsluttede temmelig hurtigt (A nåede lige at se en ko og sige muuh), og tog i stedet videre til Odense Zoo. Den er lidt ligesom så mange andre Zoo's, så det var ikke særlig spændende heller.

B har givet mig en bog, med 1000 steder man skal opleve i sin livstid. Et af disse steder er Falsled Kro. Dagen startede dog i De Japanske Haver, hvor der er utrolig smukt. Vi fortsatte til kroen, i håb om man kunne få et bord til lidt frokost. Det skal jeg ellers lige love for at vi fik. Vi fik den mest fantastiske frokost i skønne omgivelser og dejligt vejr. Dagen sluttede hos vores værtspar, hvor vi var omgivet af høns, ænder og påfugle. Helt fantastisk!

En vigtig del af vores liv, B laver pandekager og vi spiser. Det havde regnet hele dagen, så vi havde kørt en tur til Svendborg, men vendte hurtigt hjem igen, hvor B gik i køkkenet. Jeg elsker at han gider lave pandekager for min skyld, og tror A er ved at være lige så vild med dem som mig...

Endnu en regnvejrsdag, så endnu en køretur for A og B, et par afslappede timer med en god bog til mig. Og så skulle der selvfølgelig pakkes så vi kunne køre hjem dagen efter. A har dog ikke lært konceptet i at pakke, så det tog sin tid...

Et sidste billede af vores lille hus på landet, inden vi vendte næsen hjemad.

Et år i billeder - Dag 190-196


Dagen efter fødselsdagen hos Jytte, tog vi til Lundby og nød det gode vejr og en grillet frokost hos Daisy, inden turen igen gik mod Fredensborg.

Laid back and relaxed...

Idag fik jeg så det opkald fra vuggestuen, som ingen mor ønsker: Min noget sultne søn, havde tygget godt og grundigt på en dræbersnegl, så jeg ringede straks til Giftlinjen. De fortalte mig, at jeg ikke skulle bekymre mig, med mindre han fik feber. De sygdomme han ville kunne få, var Coli og salmonella. Jeg ringede tilbage til vuggestuen og sagde hvad de skulle holde øje med. 1½ time senere ringede de igen. Nu havde han fået feber, så jeg ringede igen til Giftlinjen. Hvis der ikke skete mere, var feberen ikke relateret til sneglen, men jeg skulle holde øje med ham i tre dage. Heldigvis skete der ikke mere, men med ham i min varetægt, bliver det nok ikke sidste gang jeg skal have kontakt med Giftlinjen...

B og jeg har fået kontakt med noget havehalløj, der skulle fældes og fræses, så min far og jeg har idag gjort klar, til fræsning på fredag.

Ulvetime her i huset er ikke altid forfærdelig, tværtimod. A bliver ofte i puttehumør sidst på eftermiddagen, så det er skønt.

Alle mand igang, her bliver der fjernet 10 meter bambus, inden der skulle fjernes 7 stød.

Bare fordi han er skøn og dejlig og ser sjov ud her hvor han lige har hevet sutten ud af munden.

Et år i billeder - Dag 183-189


A hjælper til i forhaven og de små knæ er sorte af stenmel, men han er glad, så det er jo skønt.

B er som sagt begyndt at træne, så hver aften når A er faldet i søvn, løber, cykler eller står vi på rulleskøjter i 20 minutter. Det er en fed måde at træne på og skønt at være sammen bare ham og mig.



Jeg har været på besøg hos min bror og det var vældig interessant. Mens min far hjalp inde i huset, nød jeg synet af hans fantastiske køkkenhave. Hvor jeg dog savner at have en køkkenhave selv!


Jeg fik ikke elevpladsen i Dyrehaven, men både B og jeg har søgt arbejde som gartnervikar i Furesø kommune. Det lykkedes B at få pladsen og her er A i en del af hans arbejdstøj. Jeps, min mand er blevet kommunalarbejder ;-)


"Når regnen regner oppe på taget"... A og jeg nyder regnen.


Ups...


Endnu engang er vi på Falster, denne gang til 50-års fødselsdag hos B's gudmor. Det var rigtig hyggeligt og vi endte med at overnatte hos Jürge. Her danser B med Jyttes datter Stine.

Et år i billeder - Dag 176-182

Når vi nu bor hos mine forældre, prøver jeg virkelig at gøre min mor glad. Så idag gik min far og jeg amok på skalderkål...

B er begyndt at træne, for at tage på, så jeg skulle lige tage et billede, så vi kan se om der sker nogen forandringer.

Endelig er det lykkes at få sko til A. Det har ellers været svært, for han har haft en del ødemer omkring sine fødder. (men han har ikke fede fødder)!

Endnu et projekt er igang for at gøre min mor glad, forhaven. Der bliver diskuteret en del om hvordan det skal gøres, men nu tror jeg v har fundet en løsning.

A på vej hjem fra vuggestue og det kan godt tage lidt tid. Især når han skal samle alle sten op på vejen...

Sød og kærlig, her er det min far der får nusset hår.

Han kan faktisk være rigtig kærlig. Her ligger han og putter på min mave mens jeg nusser ham. Jeg tror vi lå sådan i 20 minutter.