Et år i billeder - Dag 78-84
Indsendt af
Louise
on søndag den 27. marts 2011
Etiketter:
365 dage i billeder,
Ask,
livet i almindelighed,
skole
Ulykkerne regner ned over vores lille familie lige for tiden, men selvom vi står i lort til halsen, nægter vi at bøje nakkerne. Her er denne uges billeder: Jeg ved godt man skal forkæles når man er på ferie hos sin mormor og morfar, men her er det altså B der forkæler sin søn med flødebolle - et stort hit! Vi fejrede forårsjævndøgn i haven med bål og blot. Det var vigtigt for B, og selv om jeg ikke er troende, deltager jeg gerne. Der er et eller andet specielt over det, så får du nogensinde chancen for at være med i et Blot, så slå til. Idag er dagen hvor B skal opereres. Jeg havde heldigvis mulighed for at køre ham til hospitalet, men det var drønhårdt at skulle forlade ham der. B's operation er gået som den skulle, men uheldigvis virker morfin ikke på ham, så han har ulidelige smerter og kommer ikke hjem idag. Jeg har været inde og besøge ham og det var forfærdeligt. Han lå bare i sengen, skæv af morfin og med smerter jeg slet ikke kan beskrive. Idag henter min far B hjem. Han har stadig voldsomme smerter, men han kommer da i det mindste hjem! I alt det sorte der sker i vores liv, er det da i det mindste altid noget at solen er begyndt at titte frem og varme vores kinder. Mens B forsøger at sove smerterne væk, nyder A og jeg lidt sol i haven. Her er han i en gynge og han klukker af grin, så det er rigtig dejligt. Mine svigerforældre har bryllupsdag idag, så de har inviteret alle ungerne til middag. Trods de mange smerter, ville B meget gerne afsted, så vi pakkede bilen og kørte sydpå. Det var super hyggeligt og med en masse lækker mad. Stort tillykke til mine svigerforældre og tak til Jer alle for en dejlig aften.
Det har jeg skrevet om
- 365 dage i billeder (45)
- Ask (44)
- Bonzo (6)
- familie (32)
- graviditet (7)
- have (8)
- livet i almindelighed (40)
- Malik (17)
- Nørupdalhus (16)
- oplevelser (8)
- scrap (8)
- selvgjort (8)
- skole (6)
- skoven (7)
- sydpå (6)
- venner (7)
- årstiderne (6)
0 kommentarer:
Send en kommentar