Lidt sent, men her kommer endnu en uges billeder:
Lørdag er først og fremmest Maliks dag. Det er der han går til træning. Men lørdag er også Store Handledag. Og idag var så første gang Ask sad i en indkøbsvogn. Jeg tror det var meget overvældende for ham, men han klarede det så fint.
Tingene går så stærkt og især omkring Ask kan man se forandringer. Billedet her er taget lige efter han kravlede rigtigt for første gang. Det lykkedes desværre ikke at fange ham på alle 4.
Min plan for billedet idag, var at tage billeder af aftensmaden: Svinemørbrad med timianrasp og ciderdampet spidskål. Men når først maden står på bordet, glemmer jeg alt. Derfor et billede af en tom tallerken, som vidner om en udemærket middag.
Og når alt kører bare nogenlunde, og vi kun har halvtravlt, så skal der selvfølgelig gå noget galt. Brian ringede til mig fra arbejdet idag, og sagde han var kørt galt på ATV. Det viste sig at han var væltet på den og fået den ned over sig et par gange. Han endte på skadestuen med en smadret skulder. Lige nu ved vi ikke hvad der skal ske...
Med en ødelagt skulder, er der ikke meget man kan gøre. Så alt med Ask falder tilbage på mig. Det betyder rigtig mange bleskift, men også at jeg igen skal putte Ask.
I disse dage flyder huset. Det er bare ikke til at nå det hele, for jeg har rigelig travlt med at passe A og nusse om min mand, som har forbandet ondt.
Nu har vi besluttet at tage til sjælland. Så bilen skulle lige pakkes, og det er altså lidt af et puslespil at få det hele til at være der. Men endnu engang lykkedes det.
Et år i billeder - Dag 57-63
Indsendt af
Louise
on lørdag den 12. marts 2011
Etiketter:
365 dage i billeder,
Ask,
livet i almindelighed
Det har jeg skrevet om
- 365 dage i billeder (45)
- Ask (44)
- Bonzo (6)
- familie (32)
- graviditet (7)
- have (8)
- livet i almindelighed (40)
- Malik (17)
- Nørupdalhus (16)
- oplevelser (8)
- scrap (8)
- selvgjort (8)
- skole (6)
- skoven (7)
- sydpå (6)
- venner (7)
- årstiderne (6)
0 kommentarer:
Send en kommentar