Et år i billeder - dag 225-231

Endnu en dag sydpå. Her er der besøg af Bertha, en hund der har stjålet mit hjerte fuldstændig, og som jeg håber Malik engang kan komme til at lave hvalpe med.

Endnu en Ulvetime, men denne må han klare alene. Mormor har vist ikke tid idag.

Utroligt, men sandt: Jeg har scrappet!!! Den seneste tid og diverse episoder i mit liv, har fået mig til at indse, at i nogle øjne bliver jeg aldrig god nok. Og den erkendelse har fået mig til at tvivle på mine beslutninger. Men det nægter jeg at lade mig slå ud af. Jeg gør tingene så godt jeg kan, og så må folk elske mig eller lade være.

Sjovt så populært et fjernsyn kan blive, når man ikke er vant til det. A har levet halvdelen af sit liv uden, men nu tænder han det, så snart han kommer hjem fra vuggestue.

Efter jeg er blevet mor, lever jeg efter denne lille maskine. Jeg hader afhængigheden af den, men jeg kan ikke lade være. Jeg skal kunne høre mit barn!

Lyset idag var meget mærkeligt, da jeg gik afsted for at hente A i vuggestue. Det er desværre ikke helt til at se på billedet.

Vi har besøg af Anders og familie, og de tre drenge er efterhånden begyndt at få lidt glæde af hinanden. jeg er dog ikke sikker på Johan bryder sig om at blive hevet i næsen...