Et år i billeder - Dag 197-203

Sådan lidt ud i det blå, besluttede vi denne morgen at tage på ferie. A's vuggestue var lukket og B havde ferie. Ret tilfældigt fandt vi et lille hus på Fyn i nærheden af Egeskov, så vi pakkede bilen og tog afsted. Det var et skønt sted og kun et par timer efter vi var ankommet, fik vi besøg af denne flotte fyr.

Den første dag tilbragte vi i Egeskov og det kan anbefales. Vi nød alle tre dagen og bare at have tid til alt.

Denne dag tog vi først en tur i Den Fynske Landsby, som desværre var lidt skuffende, da det ikke er så længe siden vi var på Frilandsmuseet. Så vi afsluttede temmelig hurtigt (A nåede lige at se en ko og sige muuh), og tog i stedet videre til Odense Zoo. Den er lidt ligesom så mange andre Zoo's, så det var ikke særlig spændende heller.

B har givet mig en bog, med 1000 steder man skal opleve i sin livstid. Et af disse steder er Falsled Kro. Dagen startede dog i De Japanske Haver, hvor der er utrolig smukt. Vi fortsatte til kroen, i håb om man kunne få et bord til lidt frokost. Det skal jeg ellers lige love for at vi fik. Vi fik den mest fantastiske frokost i skønne omgivelser og dejligt vejr. Dagen sluttede hos vores værtspar, hvor vi var omgivet af høns, ænder og påfugle. Helt fantastisk!

En vigtig del af vores liv, B laver pandekager og vi spiser. Det havde regnet hele dagen, så vi havde kørt en tur til Svendborg, men vendte hurtigt hjem igen, hvor B gik i køkkenet. Jeg elsker at han gider lave pandekager for min skyld, og tror A er ved at være lige så vild med dem som mig...

Endnu en regnvejrsdag, så endnu en køretur for A og B, et par afslappede timer med en god bog til mig. Og så skulle der selvfølgelig pakkes så vi kunne køre hjem dagen efter. A har dog ikke lært konceptet i at pakke, så det tog sin tid...

Et sidste billede af vores lille hus på landet, inden vi vendte næsen hjemad.

0 kommentarer:

Send en kommentar