Det er sjældent mig der står for madlavningen, men idag var det altså min tur. Jeg er bedst i retter der ikke kræver opskrifter, og idag skulle den så stå på lasagne. Men men men, for at lave lasagne, er det rimelig essentielt at man ógså har lasagneplader. Det havde vi da også, men ikke nok. Så lasagnen blev skudt en dag, og vi spiste istedet spaghetti og kødsovs.
Så skete det vi har ventet på de sidste par dage. A har rejst sig selv op. Ikke bare en gang, men flere. Desværre har han ikke luret, at man ikke kan holde fast og klappe af sig selv på samme tid, uden at vælte. Det giver nogle knubs, men han er så stolt når det endelig lykkes ham at komme op.
Inspireret af Cecilie og hendes selvportræt, kiggede jeg min egen blog igennem, og nej, det er heller ikke mange billeder af mig, der er at finde her. Så nu vil jeg prøve at få taget lidt flere af mig selv og ikke kun mine kære. Der er ikke så meget mere at sige om dagens billede.
Danmark har været ramt af den værste storm i 6 år, og jeg må da også sige, at vi har kunnet mærke vinden. Det har flere gange lydt som om huset er gået midt over, men indtil videre er vi sluppet for uønsket ovenlysvindue. Efter en tur til Billund og med en sovende dreng på bagsædet, blev B og jeg enige om at køre en omvej hjem, for at se hvad stormen havde gjort ved vores område. Vi nåede ikke ret langt, før vi så et af stormens ofre. På en vandrerute ud til en asfalteret vej, var et kæmpe træ knækket midt over og lå hen over skovstien. Vi kørte videre ind i skoven (hvilket man jo godt må når man har et fint grønt skilt i forruden, ja det er vel næsten ens job) og rundt på den tur vi normalt går med hunden. Midt på vejen fandt vi denne fyr. Han var lige blevet skåret fri af skovningsmaskinen, og uden sine venner omkring sig, måtte han simpelthen bukke under for stormens rasen. Det er ret skræmmende hvilke kræfter der er på spil, når naturen spiller med musklerne.
En træt lille hund. Jeg har vist fortalt tidligere, at Malik tror alle bløde ting er til for ham og skal bruges til at sove på. Her er det A's SleeBee og B kunne ikke dy sig for at pakke ham godt ind. Godt man kan pille betrækket af og vaske det...
Lille Malik har været til undersøgelse hos dyrelægen. Heldigvis var han i tip top form. De er faktisk ret imponeret over at se en labrador der ikke er overvægtig. Faktisk udnævnte de ham til årets hund 2010! (Det gør de jo nok med alle, men man har vel lov at være stolt).
Vi har en del fugle i haven, og jeg har jo endelig fået lov til at fodre dem. Her er min intermistiske foderkasse (en gammel vinkasse). Jeg er dog bange for at fuglene foretrækker de kugler, der hænger ved siden af.
0 kommentarer:
Send en kommentar