Brian, Ask og jeg var som bekendt (i hvert fald for de opmærksomme læsere) til grisefest. Så dagens billede skulle selvfølgelig være et billede af svinet.
Endnu et svin... Lagkage til morgenmad, både til far og søn! Hvad skal man stille op???
Et evigt syn på vores badeværelse: Ikeaposer proppet med vasketøj. Vi har meget tøj (ja mor, jeg indrømmer det), men 2xarbejdstøj, 2x alm tøj og en masse babytøj fylder bare meget. Det værste er, hver gang jeg kommer i bund, kommer der bare nyt. Så kan jeg starte forfra...
En lille glad dreng, der får tvebak og banan. Så bliver livet vist ikke større.
Malik vil meget gerne være med til at hygge, men jeg tror ikke altid ham og B er enige om hvordan der skal hygges.
Pariserhjul... Vi har en bog med lege for børn, og ind imellem går B igang med den. A er ikke altid lige imponeret, men jeg morer mig gevaldigt.
Nu har jeg gjort det igen. Jeg har sagt ja til at male et nyt portrætbillede. Det skal være færdig om 1 måned, men med nedpakning af hus og barn der kun sover 45 min, er det svært at nå. Jeg håber dog alligevel det kan lykkes.
Da vi nåede frem, var det der her syn der mødte os. Et svin på 46 kg! Og hvor fik det dog tænderne til at løbe. Men der var mange timer til den var klar, så vi gik igang med kaffe og the istedet. Da kl. nærmede sig 18, begyndte alle konerne at komme, og så var vi klar til maden.
Når man nu har en hel gris, så skal man vel også nyde synet af den i sin helhed. Så den blev linet op på et bord, og så ellers parteret.
Da alle var mætte, så grisen således ud. Man kan jo næsten ikke se at der er taget af den... Men 46 kg gris, giver ca 23 kg kød og vi var kun 13 voksne. Så selvom A tog godt for sig, var der mange rester!
Tja, det er jo ikke kun A der er glad for ham...
Her er en meget fuld mand, som dog stadig er istand til at stable øldåser. Det er ufatteligt at A ikke vågnede når de ramlede på gulvet, men han sov fra musik og andet larm.
Hver lørdag pakker vi bilen og kører til Give alle 4. Lørdag er nemlig Maliktid, hvilket betyder træning i 
Udviklingen for den lille myre går stærk nu. Han har ikke lært at kravle, men det er virkelig tæt på. Han ligger på maven og trækker sig frem i 1 arm. Når han står stille, kommer han fint op på alle fire, og når han sætter igang igen, falder han ned på maven. Uanset hvad, så er han begyndt at komme rundt i huset og kravler over til os, hvis vi går fra ham. Hvad blev der af min lille baby, der kun kunne ligge på ryggen, og som blev hvor man lagde ham???
Vi har endnu engang haft besøg af mine forældre. Nu hvor min far er gået ned i tid, har de rigtig tid til at komme og besøge os. Det er SÅ dejligt, men det gør længslen efter at flytte til sjælland endnu større. Det bedste ved at de er her, er at de får lov a opleve Ask på en helt anden måde, end hvis de kun så ham nogle timer en gang imellem. Og så kan de aflaste mig i løbet af dagen, så jeg kan få hvilet mig eller hvad jeg nu har lyst til. Jeg ved faktisk ikke hvem der hygger sig mest...
Åååååhhh dise to kan drive mig til vanvid. Når Malik bare vil sove, hiver A ham i poterne og når A er træt og i irritabel, kan M ikke lade hans ører være. Det gør ham bestemt ikke mindre irritabel. Men selvom de driver mig til vanvid, er det også en fornøjelse at se hvor meget deres glæde af hinanden, vokser for hver dag der går.
Hvem havde nogensinde troet det? Jeg var i hvert fald begyndt at tvivle. Men nu er det endelig lykkedes mig at få malet min mors fødselsdagsgave (som hun fik for 2 år siden) færdig. Der er blevet lavet MEGET om i mellemtiden, men jeg er selv ret godt tilfreds med resultatet.
Endnu et A billede. Der er ikke så meget at sige, få øjeblikke før jeg fik taget dette billede, lå han inde i legekassen. Men jeg var ikke hurtig nok, så her ligger han bare på tæppet...
Det er sjældent mig der står for madlavningen, men idag var det altså min tur. Jeg er bedst i retter der ikke kræver opskrifter, og idag skulle den så stå på lasagne. Men men men, for at lave lasagne, er det rimelig essentielt at man ógså har lasagneplader. Det havde vi da også, men ikke nok. Så lasagnen blev skudt en dag, og vi spiste istedet spaghetti og kødsovs.
Så skete det vi har ventet på de sidste par dage. A har rejst sig selv op. Ikke bare en gang, men flere. Desværre har han ikke luret, at man ikke kan holde fast og klappe af sig selv på samme tid, uden at vælte. Det giver nogle knubs, men han er så stolt når det endelig lykkes ham at komme op.
Inspireret af Cecilie og hendes selvportræt, kiggede jeg min egen blog igennem, og nej, det er heller ikke mange billeder af mig, der er at finde her. Så nu vil jeg prøve at få taget lidt flere af mig selv og ikke kun mine kære. Der er ikke så meget mere at sige om dagens billede.
Danmark har været ramt af den værste storm i 6 år, og jeg må da også sige, at vi har kunnet mærke vinden. Det har flere gange lydt som om huset er gået midt over, men indtil videre er vi sluppet for uønsket ovenlysvindue. Efter en tur til Billund og med en sovende dreng på bagsædet, blev B og jeg enige om at køre en omvej hjem, for at se hvad stormen havde gjort ved vores område. Vi nåede ikke ret langt, før vi så et af stormens ofre. På en vandrerute ud til en asfalteret vej, var et kæmpe træ knækket midt over og lå hen over skovstien. Vi kørte videre ind i skoven (hvilket man jo godt må når man har et fint grønt skilt i forruden, ja det er vel næsten ens job) og rundt på den tur vi normalt går med hunden. Midt på vejen fandt vi denne fyr. Han var lige blevet skåret fri af skovningsmaskinen, og uden sine venner omkring sig, måtte han simpelthen bukke under for stormens rasen. Det er ret skræmmende hvilke kræfter der er på spil, når naturen spiller med musklerne.
Lille Malik har været til undersøgelse hos dyrelægen. Heldigvis var han i tip top form. De er faktisk ret imponeret over at se en labrador der ikke er overvægtig. Faktisk udnævnte de ham til årets hund 2010! (Det gør de jo nok med alle, men man har vel lov at være stolt).
Tiden går ubehagelig stærkt med en lille myre i huset. Vi har ventet på at Ask skulle begynde at rejse sig, og idag skete det så. Så nu er kravlegård og seng sat ned i højde, så vi ikke skal bekymre os over om han skulle ryge ud over kanten.
Jeg har gjort noget jeg ikke må for Brian - jeg har købt foderkugler til fuglene i haven (det er vist noget med Søren Ryge, som jeg slet ikke vil ind på) og har været rundt i haven og hænge dem op. Alligevel fangede jeg Brian (og de to små drenge) i fuld færd med at hænge flere op. B var endda helt oppe og kravle. Så nu kan fuglene da klare sig lidt her hos os.
En lille mus der er igang med den helt store udvikling. Han er lidt som en Brumbasse, han er for stor til rigtig at bevæge sig. Han triller lystigt derudaf, men kravle har han ikke helt lært endnu. Han forsøger dog at løfte måsen og det ser altså således ud.
Ask og jeg ar været til Baby Bongo (legestue/rytmik). Der var rigtig mange børn (og Ask er jo ikke ret god til børn der græder og sådan), men han klarede sig bare helt perfekt. Han var med til det ele og så også ud som om han hyggede sig. Da vi var færdige, var han træt, meget træt. Så her på billedet er vi ved at pakke sammen, han har fået sin sut og en banan, og vil vist allerhelst bare putte hos sin mor.
Jep, så skete det igen, og denne gang kom B mig ikke til undsætning. Der er ikke ret meget mere at sige om det!
Wow, et ikke-A billede. Det er ufattelig hvad man gør for at underholde sin søn, når det bliver Ulvetime, så idag hav vi alle siddet med hat på hovedet og grinet af hinanden.
