nye layouts 2-5

Det virker rent faktisk at holde TC. Jeg får scrappet, og indtil videre er det blevet til to layouts om ugen. Så ja, jeg er ret stolt af mig selv ;-)

Layout #2: Frirum - Hjerterum, er med billeder fra en fisketur ved Vejle Fjord. Udfordringen var: Becky Fleck skitse (valgt af Cecilie), bånd og min. chipboardfigurer. Resultatet blev desværre ikke efter min smag, men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre for at redde siden. hvis du har ideer, så sig endelig til.
Layout #3: 22, billeder af mine tre drenge. Her var udfordringen et lift fra dette layout. Jeg fik godt nok lavet noget om, men jeg er rigtig glad for resultatet.


Layout #4: Hvad skal barnet hedde. Her var min udfordring at scrappe hvorfor Ask hedder som han gør. Al den tid jeg var gravid, var vi sikre på at barnet skulle hedde Frej, hvis det blev en dreng. Men da jeg holdt ham i mine arme, var han ingen Frej. Jeg ville ikke give ham et navn, før han var sluppet af med alle slanger, men da vi kom hjem fra hospitalet, var vi ikke kommet spor nærmere et nyt navn. Et stykke tid hed han Birk, så Frej igen og til sidst gennemgik jeg alle godkendte danske navne (der er RIGTIG mange) og vi endte sjovt nok med Frej, Birk og Ask. Da vi havde prøvet de to første navne uden succes, blev det Ask. Og hvor er jeg glad for vi valgte det!
Layout #5: Sweet little one. Og her er han så, Ask i egen liggende person. Udfordringen var (og er stadig, for det skal først være færdig til TC i morgen) min. 3 forskellige papirfirmaer, 2 forskellig slags pynt og rødt papir. Jeg skulle mene jeg har bestået...

0 kommentarer:

Send en kommentar