Vi fik jo en dreng

Den 30. maj 2010 blev vores liv forandret for altid. Vi gik fra at være et par, til at være en familie.
Desværre blev starten på vores liv ikke helt uden komplikationer. Vores lille baby var ikke meget for at komme ud. Han havde det vist rigtig godt der hvor han var. 24 timer efter vandet gik, lykkedes det endelig. På det tidspunkt var han blevet så sulten, men han havde glemt at tage madpakke med, så han drak fostervand på vej ud. Vel ude, blev han lagt på min mave. Han var helt blå og slap og sagde ingenting. Jeg forstod ikke hvorfor de ikke gjorde noget ved ham, men efter hvad føles som evigheder, var der endelig en der tog ham. Kort tid efter, kunne jeg høre ham klynke, og efter 10 min. græd han endelig. Han blev hentet af nogle sygeplejersker og kørt til Neonatal sammen med sin far. Da jeg var færdig, blev jeg også kørt derop.

Her lå min lille dreng med slanger alle vegne og i kuvøse. Jeg var overhovedet ikke utryg, men nu mens jeg sidder og skriver, kan jeg mærke, det har ramt mig hårdere end jeg først troede. Han fik lov at komme ud og ligge hos mig, og det første jeg tænkte var, hvor meget han lignede min kusine Cecilie. Det må jo bare være endnu et bevis på hvor meget vi ligner hinanden.

Lillemand kom i behandling for Streptokok B og skulle have antibiotika hver 4. time i 14 dage. Det skulle foregå gennem drop, så vi skulle blive 14 dage på sygehuset. Det var en ekstrem hård tid, men det lykkedes os at komme igennem, og søndag d. 13. juni, fik vi lov at tage vores store sunde og raske dreng med hjem.

Hjemme ventede begge sæt bedsteforældre og Jürge. Det var fantastisk at være hjemme igen og kunne vise ham frem, uden slanger alle vegne.

Billeder kommer senere ;-)