Gennemscanning

Så er jeg halvvejs i min graviditet... Jeg fatter ikke der allerede er gået 20 uger. Jeg håber bare de næste tyve bliver lidt nemmere, men jeg skal jo nok ikke forvente alt for meget...

Idag har vi været til gennemscanning. Vi skal åbenbart have en lille, meget selvstændig og stædig baby. Da først jordemoderen begyndte at skubbe lidt, vendte Nemo sig resolut med ryggen til. Hun skulle ikke tro hun var noget!
Hun startede ned at finde en forholdsvis rolig baby, der lå og sov med åben mund og hovedet tilbage. Lidt ligesom sin far...



Efter lidt skubben og søgen fandt hun 4 fingre. Vi var godt tilfredse, men Nemo ville åbenbart gerne vise at der var 5, så da jordemoderen fandt hånden igen, så vi tydeligt 5 fingre.

Nemo forsøgte at sove videre, og vi fik da også et billede af en baby der så meget rolig ud.

Men tålmodigheden skulle tilsidst slippe op, så efter for megen skubben, begyndte Nemo at slå igen. (Tjek lige den overarm, det må bestemt være mine gener...).


Pga efterspørgsel...

... kommer her et billede af min mave.



Jeg er 16 uger henne på billedet og det er taget dagen før Nemo forskrækkede mig. Tirsdag var jeg en tur på hospitalet. Heldigvis var det "bare" ligamentsmerter, så efter at have hørt hjertelyd og en scanning, blev jeg sendt hjem. Jeg fik strenge ordrer om at lægge mig og blive liggende til smerterne gik over. Det skete desværre først lørdag... Men sådan er det vist at være gravid. Jeg er bare glad for Nemo er sund og rask, så må jeg tage de gener der følger med...


Et helt anderledes landskab

"Se hvor sneen falder hvid, sukkersød og engleblid, som krystaller på min pande...!"


Sneen er faldet som en stor tung dyne over Nørupdal. Baghaven er helt anderledes og slet ikke til at kende. I sneen er der kun de spor vi selv laver, samt dem, de små forfrosne dyr laver. Desværre kan man ikke se på billederne hvor fantastisk det er, men skulle nogen have lyst til at opleve det med egne øjne, er I velkomne. Vi giver gerne en gåtur og en kop varm kakao...


Det lille hus i skoven



Lærkealleen i al sin pragt


Velkommen til Narnia...




Bonzo er vild med sneen... Han prøver at finde mus.



Det er dejligt endelig at være hjemme igen. Igår stod den på Vildt i gryde og pandekager til dessert. Tror jeg er ret heldig at have Brian som min søde kæreste.